MENU     MODULANLÆG     MODULANLÆG


  Forside
  Om os
  Nyheder
  Anlæg
  Kalender
  Galleri
  Debatforum
  Dekoder adresser
  Materiel
  Tips/tricks
  Klubregler
  Links
  Kontakt
  Info in English
  Info auf Deutsch

         
  VORES ANLÆG    
   
 

Hos SPOR 1 SJÆLLAND planlægger vi gradvist at opbygge et modul anlæg. Vores endelige sporplan er ved at tage form men skal først tegnes ordentligt op. Når vi får tegnet den færdig ligger vi sporplanen til beskuelse her på siden. Til at begynde med, vil vi dog starte med "kun" at opbygge en ovalbane. Vores moduler bygges af Bjarne fra vores søsterklub Spor 1 Fyn, og tusind tak for det Bjarne! De første moduler har vi allerede fået leveret, og flere følger fremover. Vores moduler er magen til den Fynske klubs moduler, således at vi har mulighed for evt. at kombinere vores to modulanlæg ved forskellige lejligheder. Alle moduler i de to klubber er privatejede, ligesom det rullende materiel.

I øjeblikket findes der en række forskellige typer af moduler:
240 x 75 cm lige modul med 4 eller 6 ben.
180 x 75 cm lige modul med 4 ben.
160 x 75 cm lige modul med 4 ben.
140 x 75 cm lige modul med 4 ben.
120 x 75 cm lige modul med 4 ben.
120 x 75 cm lige modul med 2 ben.
120 x 37,5 cm. lige sidemodul.
Radius 3000 kurvemodul.

Og endnu flere typer moduler vil komme til fremover.

Modulerne er rigtigt flot lavet, og med en bredde på 75 cm. er der god plads til både skinner og forskelligt tilbehør, såsom træer og bygninger. Dertil kommer muligheden for at hægte sidemoduler med en bredde på 37,5 cm. på hver side af modulerne, så bredden bliver på intet mindre end 150 cm!

Modulanlægget:
Vi har pt. følgende moduler til vores anlæg:

16 buede moduler (R3000).
4 lige moduler 240 cm (dammensat af 2 stk.120 cm. moduler).
2 lige moduler 180 cm.
2 lige moduler 160 cm.
2 lige moduler 140 cm.
14 lige moduler 120 cm.
8 lige sidemoduler

Med disse moduler er vi i stand til at lave en ovalbane med målene 6,0 x 19,20 meter, hvor vi har 2 moduler samt et sidemodul i bredden (187,50 cm.) på det meste af banegårdsterrænet.

Skinner:
Vi har besluttet at bruge en kombination af Hübner og Märklin skinner. En kombination af skinner fra disse producenter giver en masse forskellige muligheder på anlægget. På modulanlæggets hovedstrækninger bruger vi slanke 10 grader sporskifter fra Hübner, hvilket giver mulighed for at anvende skruekoblinger ved kørsel. Hübners slanke skiftespor giver en sporafstand på 140 mm. Så det er den afstand vi bruger på hovedstrækningerne. På side/opstillings/ranger spor har vi dog tænkt os at bruge Hübners nye sporsystem sammen med Märklin. Derfor bruger vi en midterafstand på 156 mm. i disse områder. Ved evt. overgange til Spor1Fyns moduler vil der blive brugt Peco skinner og en midterafstand svarende til Spor1Fyns, således at de 2 modulanlæg kan kobles sammen. På R3000 kurvemoduler, skal de yderste spor have radius 2850 og 2710 - de inderste radius 2400 og 2540.

Ballast:
Vi har besluttet at anvende fremgangsmåden "Brug af ballast hos Spor 1 Sjælland", som kan ses under Tips/tricks. Vi planlægger pt. udfra, at ballastunderlag skal have følgende højde:
Lange strækninger udenfor station: 5 mm.
På selve stationen: 5 mm.
Kulgård, remise, drejeskive mv.: 0 mm. Men selvfølgelig stadig med skærver pålagt.
I kurver køres med 5 mm overhøjde. Dvs. 5 mm underlag indvendigt, 10 mm udvendigt.

Kørekontrol:
Vi bruger et digitalt system, ZIMO model 2000 MX1HS, på 2 X 8 A med to trådløse kørekontroller (MX31FU). MOTOROLA protokol. Trafoerne er også fra ZIMO (TRAFO25) og de er på 200VA.

For mere info om ZIMO digitalanlæg, følg nedenstående links:
Startsæt STARTGHF
Trådløs kørekøntrol MX31FU
200VA Transformator TRAFO25
Eller ZIMO's hjemmeside

El systemet, el-diagram og ledningsfordeling:
Der holdes en bestemt farvefølge/nummerering på ledningsnettet.
De ledninger der bruges til kørestrøm, samt booster må ikke byttes, eller tilsluttes andet udstyr.
Hanstik skal placeres i modulernes 'han' ende - den ende med dyvlerne.

 

  Lednings nr. Farve Allokering Bemærkning
  01 Brun Digital Signal ( - ) Sporskifte dekodere og andet digitalt udstyr.
  02 Rød Digital Signal ( + ) Sporskifte dekodere og andet digitalt udstyr.
  03 Brun Booster 1 ( - ) Booster til ydersporet.
  04 Rød Booster 1 ( + ) Booster til ydersporet.
  05 Brun Booster 2 ( - ) Booster til indersporet.
  06 Rød Booster 2 ( + ) Booster til indersporet.
  07 Sort Hovedstrøm ( - ) Strøm til eksempelvis lys.
  08 Gul Hovedstrøm ( + ) Strøm til eksempelvis lys.
  09 Brun Booster 3 ( - ) Reserveret til booster 3 (Ranger-/opstillingsspor)
  10 Rød Booster 3 ( + ) Reserveret til booster 3 (Ranger-/opstillingsspor)
  11 Fri  
  12 Fri  
 

Mere information om vores anlæg følger fremover...

 
             
Alt indhold tilhører Spor 1 Sjælland, © 2006 - 2008.
Design by Kecia Pixelworks